Gå på opdagelse i vores smukke omgivelser

Et besøg på Egelund Slot med fokus på læring i form af oplæg og debatter i kursuslokalerne kan suppleres med praktiske aktiviteter og udfordringer i haven, den omkringliggende skov eller en tur på søen, hvor kursisterne kan blive rystet sammen på en helt anden måde.

Egelundslot_1800x1080_18

Rundt om slottet

Oplev, hvad slottet og området har at byde på. Har I oplæg eller foredrag, der ikke er bundet til en projektor, kan I holde dele af jeres møde udendørs. Vi sætter gerne bordene op i det fri. Tag en pause fra arbejdet og oplev, hvad slottet og området har at byde på. Tag kollegaerne på tur til ølbrønden, løb en tur igennem slotspark og skov eller udforsk fuglereservatet og de mange skarver lige ned til Esrum sø. Er du til sjælden flora, kan du se efter blomsten tandroden på din spadseretur ved Bramaholm skov, som vi ligger lige op til.

Receptionen udleverer kort over gå- og løbeture i området. Kort findes også i velkomstmappen på værelserne.

Egelundslot_1800x1080_18
Egelundslot_1800x1080_5

Gribskov fra søsiden

Egelund Slot har to kanoer med plads til 4-5 personer i hver. Oplev naturen omkring Gribskov fra søsiden og tag kollegaerne med på en sejltur til for eksempel ishuset i Sørup eller Slotsparken i Fredensborg. Vi tilbyder også en frokost eller middag i det grønne alt afhængig af vejret.

Egelundslot_1800x1080_27

Spil og afslapning

Nyd aftenen i slotskælderens velassorterede bar, eller brug haven til kongespil, petanque, disc golf og dart. Tal med os om flere muligheder for underholdning.

Egelundslot_1800x1080_28
Scroll Up